×
BILLUND
7
6
5
4
3
2
1
OMRÅDE
OMRÅDER
FORSIDEBESTYRELSENAKTIVITETERRESULTATERVEDTÆGTEROM FORENINGEN
Logo
HVEM ER VI
Billund Politihundeforening er en lokalforening under Dansk Politihundeforening, område 3, hvor vi træner og konkurrerer i et af de bedste sportshundeprogrammer.

Foreningen blev stiftet d. 19. maj 1967 under navnet Ribe Amt Politihundeforening. Foreningen fik nyt navn ved generalforsamlingen i marts 2018 og kom til at hedde Billund Politihundeforening.

Billund PH er en forening, hvor civile brugshundeejere og tjenestehundeførere mødes for at træne, konkurrere og udveksle erfaringer omkring brugshundearbejdet.
Men vi har også plads til motionister, der ikke ønsker at deltage i konkurrencer med sin hund. Man kan deltage i det øvrige foreningsliv og derved holde sin hund mentalt sund med træningsopgaver efter foreningens program, hvor f.eks. næsearbejde prioriteres højt.

Det er vores helt klare mening, at en trænet hund, næsten altid er en hund i harmoni med sig selv, da den får afløb for din energi og instinkter på træningspladsen og ikke i hjemmet.

PH adskiller sig fra andre brugshundeklubber, ved at træne hunden til at udføre et selvstændigt arbejde, hvor hunden skal tænke selv og hvor vi prioriterer vores hunde højt. De skal have det godt og al indlæring sker med positiv træning.
Træningen foregår med vægt på hundens naturlige drifter i lydighed, spor, gerningssted, rundering og angrebsarbejde.

Selvom foreningen ikke råder over et rigtigt klubhus, men har en "klub skurvogn", lægger vi meget vægt på et godt socialt samvær medlemmerne imellen, hvor alle prøver at hjæpe hinanden, med det der er vigtigst af alt - træningen af hundene.

Har politihundeprogrammet fanget din interesse, så kig ud eller kontakt bestyrelsen.

/Bestyrelsen